Ingredienser
800 g nye kartofler
1 bundt forårsløg
½ bundt bredbladet persille
2 spsk olivenolie
2 spsk æbleeddike
1 tsk grov sennep
Salt og friskkværnet peber
Skrub kartoflerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i ca. 10 minutter, til de er møre, men stadig faste. Hæld vandet fra, og halvér kartoflerne.
Rens og hak forårsløg, skyl og hak persille. Vend forsigtigt kartoflerne med forårsløg, persille, olie og eddike, sennep, salt og peber.
Lad kartoflerne trække på køl i 15 minutter.
Kilde: Madmagasinet “Spis bedre”