Kødboller med svampe, porre og jordskokker

Kødboller med svampe, porre og jordskokker

4 personer

Ingredienser 

1 lille løg

500 g hakket kyllingekød (man kan også bruge svine- eller kalvekød)

3 fed hvidløg

2 kviste frisk estragon (jeg brugte tørret estragon)

2 spsk hvedemel

1 æg

Salt og peber

300 jordskokker

3 porre

250 g svampe

2 spsk olivenolie

3 kviste frisk estragon

5 dl hønsebouillon

2½ dl fløde

Tilbehør:

Basmatiris

Hak løget fint og rør det i kødet sammen med presset hvidløg, estragon, hvedemel, æg. Krydr med salt og peber.

Skræl jordskokkerne og skær dem i mundrette stykker. Skær porrerne i skiver og rens dem godt. Rens svampene og skær dem i skiver.

Varm olien i en gryde og svits jordskokker, porre og svampe et par minutter. Fordel grøntsagerne i et stort ovnfast fad. Krydr ned salt og peber. Tilsæt estragon og hæld bouillon og fløde ved.

Form farsen til kødboller – ca. på størrelse med en valnød. Læg kødbollerne i fadet til grøntsagerne. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 35 minutter. Vend kødbollerne når halvdelen af tiden er gået.

Top evt. med frisk estragon og servér med kogte ris.

Kødboller med svampe, porre og jordskokker 2

Kilde: sæson.dk

Leave a comment